• Fs_drone

Projektbeskrivelsen

Denne oprindelige projektbeskrivelse lå til grund for etableringen af Hallingelille / Landsby 2000.

  • Projektets omfang
  • Projektets forsøgsområder
  • Permakultur
  • Dispositionsplan
  • Husene
  • Spildevand
  • Energi
  • Afgrøder
  • Læhegn
  • Skov

Projektets omfang

Bosætningen skal bestå af 20 huse samt fællesfaciliteter i form af fælleshus, vaskeri, værksteder o.lign. De eksisterende bygninger tænkes, udover hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, anvendt til boligformål, mindre erhvervsvirksomheder og øvrige fællesfaciliteter. Den endelige anvendelse vil blive fastlagt i lokalplanen. Med mindre erhvervs- virksomheder tænkes der fx på gårdbutik med egne og naboers produkter, forskellige håndværksvirksomheder, it-hjemmearbejdspladser, konsulent- virksomhed og kursusvirksomhed fx i permakultur og lign.

Projektets forsøgsområder

Permakultur (læs mere på http://www.permakultur-danmark.dk/)
Hele områdets indretning og drift vil blive baseret på permakulturelle principper. Permakultur er således det bærende princip for forsøgsbyggeriet. Permakultur (permanent culturel systems) er læren om design af bæredygtige økologiske systemer. Den bruger naturen som forbillede og har et etisk grundlag: Omsorg for jorden, omsorg for mennesket og for ligelig fordeling af ressourcerne samt bevarelse af en kreativ bevægelse af stof, energi, penge, information og andre ressourcer - til fordel for jorden og mennesket. Gennem en omhyggelig og langsigtet planlægning af bosætningens og bioregionens organisering og brug af føde, materialer, fibre, energi, vand og andre ressourcer skal det forsøges at opnå en genopbygning af muldlaget, ferskvandsbalancen i jorden og O2 - CO2- balancen i atmosfæren. Med naturens økosystemer som forbillede kan følgende målsætninger opstilles for en vedvarende og økologisk bæredygtig livsstil:

  • systemer skal producere mere energi end de forbruger i form af fossilt brændsel
  • muldlaget må bevares og opbygges
  • der skal genbruges på alle planer
  • genetablering af overskuelige, sluttede kredsløbssystemer på alle planer

Følgende principper anvendes i designprocessen for at opnå målsætningen:

  • anvendelse af ressource- og arbejdsbesparende teknikker
  • alle komponenter i et design skal have flere funktioner
  • hver funktion tilgodeses af flere komponenter
  • næringsstoffer og materialer recirkuleres lokalt
  • brug af biologiske ressourcer
  • forbedring og brug af mikroklimaet i et design
  • mangfoldighed frem for monokultur
  • brug af vedvarende energiforsyning

Populært sagt er permakultur en sammenfatning af økologi og bæredygtighed.

Dispositionsplan

Grundlaget for en sådan planlægnings- og designstrategi må baseres på vedvarende plantesystemer, da disse er skaberne af muldjorden, den rene luft, vandet og opsamlere af energi. Disponeringen af det samlede areal tager derfor udgangspunkt i en analyse af landskabet, hvorefter de vedvarende plantebælter placeres således, at der skabes optimale betingelser for regenereringen af naturressourcerne. Som sådan er bygninger og nære dyrknings- og opholdsarealer placeret på de sydvest vendte arealer. På højdepunkter og på de nord- og østvendte arealer er de tætte vedvarende bevoksninger anlagt. Beplantningerne fremtræder efterhånden som de vokser til som det dominerende strukturerende element i landskabet og af landskabets former. Det element som karakteriserer området og som bebyggelsen underordner sig.

Husene

Bygningerne skal placeres i landskabet ud fra permakuturelle principper. Af hensyn til energiforbruget placeres de på syd- og vestvendte skråninger / flader. Mod nord og øst plantes træer. Bygningerne udformes og udføres efter økologiske hensyn udover standardkrav i gældende lovgivning og i dialog med kommunen. Husene skal bl.a. udføres i materialer, der befordrer et positivt indeklima og som er mindst muligt belastende på miljøet over hele byggeriets levetid og bortskaffelse. Det kunne f.eks. være træ, halm, cob, ubrændte lersten, genbrugsmursten og diverse genbrugsbygningsmaterialer. I lokalplanen vil der blive stillet krav om bygningernes omfang og udformning bl.a. med en gennemgående farveholdning og en maksimal højde i overensstemmelse med den eksisterende landsbys byggeskik. Fra bebyggelsesområdet vil der udgå stier op til skoven mod nord som også lokalbefolkningen kan benytte.

Spildevand

Vandforbruget dækkes af vandværksvand og regnvandsopsamling. Spildevandsmængden skal reduceres mest muligt ved vandbesparelser. Spildevandet tænkes behandlet lokalt. Da området er et særligt drikkevandsindvindingsområde, og der dermed ikke kan foregå nogen form for nedsivning af det sorte spildevand, kan det enten blive fordampningsanlæg i form af et eller flere pilerensningsanlæg , eller et rodzoneanlæg med overløb til drænsystemet til det grå spildevand kombineret med separations-/komposttoiletter.

Energi

Det er en forudsætning at alle bygningerne opføres af bæredygtige materialer og isoleres mindst som lavenergihuse, med både aktiv og passiv solvarme. Husenes behov for opvarmning skal dækkes med mindst 20% passiv solvarme suppleret med biobrændsel bl.a.fra områdets stævnede og stynede træer. Som f.eks. i masse-, bænk-, brændeovne, stokerfyr eller andet biobrændselsanlæg. Brugsvandsdelen skal dækkes med solvarme suppleret med biobrændsel. Angående elforsyningen anbefales det, at husbyggeren anskaffer andele i en vindmøllepark svarende til husets forbrug eller etablerer anden vedvarende energikilde.

Afgrøder

På størstedelen af landbrugsjorden tænkes dyrket traditionelle afgrøder samt evt. tekstilhamp med henblik på fiberproduktion, spelt og medicinske planter. Som før nævnt er der sået lucerne og kløvergræs til jordforbedring over en 4-årig periode. Det er ikke muligt at dyrke grøntsager og samtidig lave genopretning af jorden. Derfor vil de daglige sommerafgrøder og krydderurter blive dyrket tættest på husene. Det vil blive undersøgt hvorvidt det er muligt at udvide helhedstanken til også at omfatte nærmiljøet. I stedet for at flere producerer det samme, kunne der samarbejdes og udveksles mellem områdets økologiske naboer, hvorved et større områdes ressourcer udnyttes bedst muligt.

Læhegn

Der etableres ti meter brede naturhegn for hver 60-70 meter mark. Ud fra princippet i permakultur om at tilføre naturen mere end man fratager den ved opdyrkning og beboelse, er markens læhegn en vigtig del af helheden. Læhegn har mange funktioner, de skaber læ, danner rammer for et mangfoldigt dyreliv ikke mindst for mikroorganismerne i jorden. I landskabets arkitektur bruges læhegn indenfor permakultur både æstetisk og til at indramme de mange jordstykker, der er skabt for at opnå maksimal kanteffekt. Den aller vigtigste funktion for hegnene er dog jordforbedring. Tilførslen af kunstgødning samt traktose, har givet mikrolivet i den danske jord trange kår, men det har vist sig, ud fra erfaringerne især i Vestjylland, at med en alsidig beplantning i hegnene kan der opnås et merudbytte i næsten alle afgrøder på op til 5-10%. Løvfaldet fra træerne skaber gennem årene et rigt muldlag og helt tilbage i det gamle danske bondesamfund var det sædvane, at bonden tog i skoven for at hente muld når han skulle forbedre sin jord. Læhegnene plantes f.eks. i 6 rækker, hvoraf de midterste rækker kunne bestå af en blanding af større nåle- og løvtræer såsom lærk, thuja, ask, eg og bøg. Derefter frugt- og nøddetræer, og yderst frugtbuske samt anden lavere vegetation. Der anvendes endvidere overalt hovedsagelig hjemmehørende arter for det danske klima f.eks.: lind, hassel, hyld, hvidtjørn, gyvel og slåen, samt div. frugtarter samt de eneste to overlevende nåletræsarter: ene og taks. Hertil evt. enkelte valnød og kastajne. Som ressourcetræer (d.v.s. træer der vokser godt og som kan tåle at blive beskåret ) kan nævnes; ask, el, pil, enkelte popler og narv. Mellem træerne sås der f.eks. hvid- og rødkløver, samt honningurt og blomsterblanding som bunddække, dels for at samle kvælstof men også for at tiltrække bier. Ved den forholdsvis spredte beplantning opnås den bedste jordforbedring. Udover at tilføre det lokale samfund frugt og bær, kan de danne ramme for dejlige naturoplevelser og der kan oven i købet hentes energiressourcer i form af flis og kompostmateriale efter beskæring.

Skov

Skovområdet opdeles i ressourceskov og naturskov. Hertil kommer fredskoven nord for området. Det er intentionen at udvide dette nuværende skovområde med ca. 4 ha, således at der skabes dels et naturskovsområde, dels en ressourceskov, mens den nuværende skov, med dens dyreliv ikke vil blive berørt, men være at betragte som fredet skov. I ressourseskoven, som skal være beliggende omkring det eksisterende vandhul, tænkes der plantet træer som bl.a. kan udnyttes til hegnsmateriale (pil), men også her skal det være alsidig og smuk vegetation, da dette område også skal kunne rumme et primitivt naturcenter, hvor der evt. kunne arbejdes pædagogisk med omegnens børnehaver og skoler omkring natur og landbrug. Det er et ønske at kunne tilbyde børn og voksne en anderledes oplevelse af livet på landet end det moderne landbrug normalt formår.


Læs mere om økosamfundets historie og fællesskab


Ølejr i Hallingelille 2014


Læs meget mere om Hallingelille