• Fs_drone

Annoncer

10606027 10207930924725063 5587278127944948285 n1

Værelse(r) til leje fra 1. oktober 2018

 

 

 

 

I vores skønne økologiske landsby her midt på landet med skov, sø, heste, får, høns, yoga, fælleshus, grøntsager, meditation, arbejdsdage, dans, sang, alenehed, sammenhed og fællesskab, ro, fordybelse osv... ca. 9 km fra Ringsted mod Roskilde - kan du leje et værelse i et dejligt træhus i nordgruppen.

Læs mere …

Hallingelille: Et økosamfund i bevægelse 

Hallingelille er et af de nyere økosamfund i Danmark. Vi ligger midt på Sjælland, 10 kilometer udenfor Ringsted mod Roskilde. I oktober 2005 stod vores fælleshus og siden er 20 huse og en masse voksne, børn og dyr kommet til. I Halingelille er vi både faldet til ro og stadigvæk på vej. Vi udvikler os selv og landsbyen i flere bæredygtige retninger - indenfor byggeri, affald, mad og grønsagsproduktion samt indenfor den sociale dimension, der udgør vores kerne.

I Hallingelille har vi det til fælles, at vi ønsker at bo og leve bæredygtigt og økologisk. Vi har forskellige udgangspunkter, men trives i et fællesskab, hvor vi er åbne og forsøger at acceptere hinandens forskellige måder at tænke og handle på – deriblandt en rummelig tilgang til spiritualitet, uden at samles om en særlig spirituel retning. 

 

Det er muligt at leve mere bæredygtigt - derfor forsøger vi at gøre det

Vi ser en bæredygtig livsstil som afgørende for alles fælles trivsel, både i dag og i morgen. Derfor forsøger vi at mindske vores miljøaftryk og højne vores livsglæde ved at:

  • Arbejde med bæredygtige byggemetoder og byggestile
  • Anvende en omfattende affaldssortering
  • Udlede og genanvende spildevand i vores pilerensningsanlæg
  • Arbejde for at dyrke og spise så meget som muligt gennem egen produktion af grøntsager 

Vi vægter vores sociale profil højt, vores måder at omgås hinanden på, til både hverdag, arbejde og fest, vores kommunikation og konfliktløsningsmodel, fællesmøder og fællesspisning. Alt en del af den opbygning af fællesskab, Hallingelille er så optaget af. Desuden arbejder vi løbende på at kunne etablere mere erhverv i Hallingelille, både fælles og privat. Det skaber liv.

Følg os her på siden, besøg os - eller bliv en del af os


Hallingelille we  you


Læs meget mere om Hallingelille