• Fs_kirsebaer

Annoncer

necclas

3 værelser til leje

I vores skønne økologiske landsby her midt på landet - måske er i 3, der vil bo i et bofællesskab? 

Læs mere …

33846188 1732757506817240 8224788567121985536 n

 Bytte mellem land og by 


Har du lyst til at bo i Hallinge -  og har du en lejlighed i København?

Læs mere …

Samfundet: et fællesskab med samling om økologi

Hallingelille er et økologisk samfund beliggende ved landsbyen Valsømagle, nordøst for Ringsted. Vi er ca. 45 voksne og 28 børn - alt efter om vi har fastboende gæster, lejere etc. blandt os. Hallingelille består af 3 bogrupper med 6-8 huse i hver.

Derudover har vi:

  • Gården Hallingebjerg - bosted for Kollektivet Mælkevejen
  • Seniorbofællesskabet - med 6 lejligheder
  • Fælleshuset - vores fælles dagligstue
  • Fredsskoven - vores rekrative areal
  • Badesøen - som vi nyder året rundt
  • Dyrefolde - til heste, grise, geder og får
  • Pilerensningsanlægget
  • Løsdriftsstalde til heste
  • Boldbanen og en naturlegeplads

Vi har det til fælles, at vi ønsker at bo og leve økologisk. Vi har forskellige udgangspunkter, men trives i et fællesskab, hvor vi er åbne og forsøger at acceptere hinandens måder at tænke og handle på – deriblandt en rummelig tilgang til spiritualitet, uden at samles om en særlig spirituel retning.

 

ORGANISERING
Hallingelille er en grundejerforening, men hallinger er alle, der bebor stedet. Vi organiserer os med ansvarsområder, månedlige fællesmøder og 6 årlige arbejdsdage. Vi har desuden flere laug, hvor beboere slår sig sammen om en fælles interesse (f.eks. fårelaug og hestelaug)

Vores byggerier er anlagt så bæredygtigt, som den enkelte bygherre har formået.

Den omkringliggende landsby Valsømagle er en hyggelig landsby, bestående af 35 hustande. Landsbyen ligger naturskønt lige nord for Haraldsted Sø og er omkranset af skov og mark.


Hallingelille we  you


Læs meget mere om Hallingelille