• Fs_hallingelille_lakeview

Annoncer

nord 28

Bofællesskabet Nordstjernen

Du er velkommen til at kontakte Nordstjernen hvis du vil på venteliste hos os.

Læs mere …

Sponsor indhold


Hallingelille: Et økosamfund i bevægelse 

Hallingelille er et af de nyere økosamfund i Danmark. Vi ligger midt på Sjælland, 10 kilometer udenfor Ringsted mod Roskilde. I oktober 2005 stod vores fælleshus og siden er 20 huse og en masse voksne, børn og dyr kommet til. I Halingelille er vi både faldet til ro og stadigvæk på vej. Vi udvikler os selv og landsbyen i flere bæredygtige retninger - indenfor byggeri, affald, mad og grønsagsproduktion samt indenfor den sociale dimension, der udgør vores kerne.

I Hallingelille har vi det til fælles, at vi ønsker at bo og leve bæredygtigt og økologisk. Vi har forskellige udgangspunkter, men trives i et fællesskab, hvor vi er åbne og forsøger at acceptere hinandens forskellige måder at tænke og handle på – deriblandt en rummelig tilgang til spiritualitet, uden at samles om en særlig spirituel retning. 

 

Det er muligt at leve mere bæredygtigt - derfor forsøger vi at gøre det

Vi ser en bæredygtig livsstil som afgørende for alles fælles trivsel, både i dag og i morgen. Derfor forsøger vi at mindske vores miljøaftryk og højne vores livsglæde ved at:

  • Arbejde med bæredygtige byggemetoder og byggestile
  • Anvende en omfattende affaldssortering
  • Udlede og genanvende spildevand i vores pilerensningsanlæg
  • Arbejde for at dyrke og spise så meget som muligt gennem egen produktion af grøntsager 

Vi vægter vores sociale profil højt, vores måder at omgås hinanden på, til både hverdag, arbejde og fest, vores kommunikation og konfliktløsningsmodel, fællesmøder og fællesspisning. Alt en del af den opbygning af fællesskab, Hallingelille er så optaget af. Desuden arbejder vi løbende på at kunne etablere mere erhverv i Hallingelille, både fælles og privat. Det skaber liv.

Følg os her på siden, besøg os - eller bliv en del af os


Hallingelille we  you


Læs meget mere om Hallingelille